DanCenter Feriehusudlejning: Sommerhuse i hele Skandinavien.

FERIEHUSUDLEJNING
I HELE SKANDINAVIEN

Søg
Feriehus i Danmark
Feriehus i Norge
Feriehus i Sverige
Feriehus i Tyskland
Nye feriehuse
Feriecentre
Feriebolig i Sydeuropa
DanCenter Royals
Last Minute
Min Notesblok
Ferieoplevelser i Danmark
Sæsonkalender
Lejebetingelser
Kontakt os Bestil katalog Om DanCenter Sitemap

  Om DanCenter




–  Lokalkontorer i Danmark
–  Lokalkontorer i Norge
–  Service inden ferien
–  DanCenter historie
Sådan startede det
Op igennem 1950'erne tog bilindustrien for alvor fart, ikke mindst i Tyskland, hvor familiebilerne begyndte at rulle. Den øgede mobilitet gav mange tyske familier mulighed for at udforske nye horisonter, og med den korte afstand til Danmark og vores tillokkende kyster med klit, strand og badevand blev vi et af de første mål for tyskernes kør-selv ferier. I midten af 1950'erne fik Danmarks Turistråd således de første forespørgsler om at leje danske feriehuse.
Danmarks første udlejningsbureau
Efterhånden fik Danmarks Turistråd så mange henvendelser, at de ikke selv kunne klare det administrative arbejde.Så i 1957 henvendte man sig til tre rejsebureaufolk, som kort efter etablerede firmaet "Dansk Centralkontor for Sommerhus-Udlejning". Danmarks første udlejningsbureau var en realitet.
Udviklingen tager fart
I de første år varetog bureauet formidlingen af danske feriehuse for en række turistkontorer, men i takt med at man fik flere og flere sommerhuse til udlejning, voksedebehovet for at skabe en mere professionel organisation. Til at løse den opgave ansatte man i 1971 den 26-årige Kurt Holmsted som direktør.Femten år senere, i 1986, havde Kurt Holmsted købt sin egen arbejdsplads helt, og samtidig skiftede virksomheden navn til DanCenter A/S.
Der kommer flere bureauer
Godt og vel ti år efter etableringen af Dansk Centralkontor for Sommerhus-Udlejning så endnu et udlejningsbureau dagens lys.Yderligere 10 år efter fulgte nummer tre i rækken og siden nummer fire. Herefter gik det stærkt med etableringen af en lang række små, lokale bureauer.
Større krav til sommerhusene
Op igennem 1980'erne voksede turisternes ønske om en aktiv ferie mere, end det svingende danske sommervejr umiddelbart kunne tilfredsstille. Derfor begyndte branchen at udvikle nye kvalitetsferiehuse med bedre mulighed for indendørsaktiviteter. Det første store spring kom i 1985, da der blev taget initiativ til at få bygget fire luksusferiehuse med indendørsswimmingpool ved den jyske vestkyst. Succesen var enorm, og snart skød disse huse op overalt i sommerhusområderne, så udlejningsbureauerne i dag kan tilbyde tæt på 2.000 luksussommerhuse med swimmingpool. Efter poolhusene fulgte et stort antal whirlpoolhuse, dvs. sommerhuse med spabad. Der blev med andre ord hele tiden "produktudviklet" i branchen, og man kan kun gisne om, hvor udviklingen fører os hen. En ting ligger imidlertid fast: Det eventyr, der startede med længselsfulde drømme om strand, hav og klit hos nogle af de første tyske familier med egen bil, har med årene udviklet sig til en stor og vigtig post på den danske betalingsbalance. I dag foretages fire ud af ti turistovernatninger således i et privatejet sommerhus.

Og det er ganske vist...