Nøgleudlevering Nøglen til jeres lejlighed udleveres typisk i feriecentrets reception. I skal fremvise jeres lejebevis for at få udleveret nøglen. På de feriecentre, hvor strømforbruget ikke er inkluderet i lejen, vil I ved samme lejlighed få udleveret en strømkuvert, hvor I skal påføre jeres forbrug af strøm under opholdet.
DepositumNår I får udleveret nøglen skal I samtidig betale et depositum på DKK 100,- pr. lejlighed. Ved skole- eller sportsgrupper er depositum dog DKK 300 pr. lejlighed.
Gode tips om området Har I lyst til at opleve andet end de mange faciliteter, som feriecentret byder på, vil I kunne finde diverse turistbrochurer i receptionen. Personalet har mange års erfaring fra netop deres område, og kan derfor være behjælpelige med masser af gode tips og informationer om lokale seværdigheder og spændende oplevelser. I er altid velkommen til at komme forbi og forhøre jer om, hvad der sker i området.